Garnpakke til November vest af PetiteKnit i Önling No 1
November Vest strikkes oppefra og ned i patentstrik. Først strikkes et stykke dobbeltstrik, der skal sidde i nakken og hænge sammen med forkanterne. Dernæst samles masker op i dette stykke, og rygstykket strikkes. Derefter strikkes højre skulder og venstre skulder. Disse tre dele samles for at danne kroppen, som strikkes frem og tilbage i patent med forkanter i dobbeltstrik. Der samles masker op i ærmegabet, og der strikkes en kant i dobbeltstrik. Lommerne strikkes ligeledes i patent og sys på til slut.
Garnpakken indeholder: Garn til den valgte størrelse og farve. Ingen opskrift.
Bemærk:
- Opskriften følger ikke med garnpakken, men kan købes hos petiteknit.com.
- Sweateren på modelbillederne er designerens eget opstrik og IKKE strikket i Önling garn.
Størrelsesguide:
November Vest bør have et bevægelsesrum (positive ease) på omtrent 12-18 cm. Mål dig selv med et målebånd, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
Vestens mål: Halv overvidde på vesten: 51 (53) 56 (59) 61 (67) 73 cm (svarende til en overvidde på vesten på 102 (106) 112 (118) 128 (136) 147 cm)
Længde: 62 (63) 65 (67) 69 (71) 73 cm målt midt bag inkl. halskanten
Materialer:
Denne garnpakke indeholder ikke det originale garn brugt af PetiteKnit, men nøje udvalgt garn, som passer til strikkefastheden.
300 (350) 350 (350) 350 (350) 450 g , 75% Merino Superfine Super 100’s Uld og 25% Angora, 50 g = ca. 180 m
Strikkefasthed: 15 masker x 44 pinde i patentstrik på pind 3,5 mm = 10 x 10 cm (bemærk, at 44 pinde i patentstrik tælles som 22 retmasker)
Der strikkes med én tråd gennem hele arb.
Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm (80 og/eller 100 cm)
Petiteknit:
Petiteknit er med sin enkle, nordiske stil og smukke designs, der passer ind i ethvert klædeskab, blandt de mest populære strikkedesignere i Danmark lige nu. Og der er et stort, bredt udvalg af strikkedesigns at vælge mellem. Se mere fra eller se alle vores strikkeopskrifter .
Bemærk:
Garnpakkens pris er beregnet efter det antal nøgler pakken indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.